Hun forsvandt, lige for næsen af mig, jeg som elsker hende, og aldrig vil kunne erstatte hende. Det vil intet, ikke engang penge, ikke en ny ven. Intet. Hun var en ener, og alt for mig.
Min lillepige, min hest, min kærlighed, min ven, min bedste ven.
Jeg kan stadig ikke tro at hun er væk. Hun må ikke være væk. Det er en stor del af mig, der forsvandt med hende, mandag d. 24. oktober 2011, klokken 6.27. 6.45 fik jeg et opkald, som ændrede mit liv. Tror jeg. For jeg kan stadig ikke tro på, at hun er væk. Jeg vil ikke tro på det. Jeg kan ikke forstå det, jeg vil ikke forstå det. For hun er alt.
Alt for mig. Alt i min verden.
Men det er forsvundet. For det fortæller nyhederne og aviserne. Jeg prøver at lade hende leve videre i mit hjerte.
Men en ny hest, vil aldrig erstatte hende. For sådan en ven finder man ikke.
Jeg elsker dig, Lillepigen. Du er alt for mig, min elskede.
My first, my last, my everything.
