Jeg kan snart ikke mere. Jeg har brug for dig. Jeg har brug for at vide at du er der, både når jeg er bedst og værst. Du betyder forfærdeligt meget for mig, og jeg elsker dig, mere end jeg nogensinde troede at jeg skulle elske nogen mand. Du er en mand, og du er ham jeg føler mig tryg ved. Men det er svært at være tryg ved en som sidder i den anden af landet, og ikke kan fortælle mig noget.
Du ved ikke engang hvad du vil, vel? Du ved ikke om det her skal være, gør du? Du kan ikke engang tage stilling til om du har lyst til at være sammen med mig?
Jeg skal vide hvad jeg skal gøre, og om jeg skal gøre mere.
Jeg ville gerne holde fast, men jeg ved ikke hvordan. Så fortæl mig, vil du holde fast? For hvis ikke, så vil jeg ikke blive ved at prøve.
