Maybe I didn't hurt you.

Han kom tilbage, til trods for at jeg er giftig. Han kan stadig dårlig svare på min sms'er, men det må også være svært, når man er så sej som ham. Men jeg er jo også bare en pige, hvorfor skulle jeg pludselig have følelser? Jeg er jo ikke et menneske, eller noget som bare minder om det. Jeg er dømt til at være her, og jeg vælger at være til, ikke til stede. Men bare være der hvor jeg er tryg, og det er jeg lige her, på mit værelse, alene. Hvor jeg igennem min computer bestemmer hvem der er en del af mit liv, og hvem der ikke. Hvilke dage de er det, og hvilke de ikke er. Det bliver først svært når de kommer tæt på, tæt på hvem jeg er. Som menneske og som monster. Som syg og rask. Som sød og sur. Men pludselig kommer de for tæt på, hvilket jeg ikke ønsker at de skal. Så skubber jeg dem væk, for hvem kan overhovedet holde af mig?

Jeg har tabt det hele på gulvet, igen.

I didn't mean to hurt you.

Nu gik ham min tryghed, selvom jeg godt ville have ham til at blive. For jeg vil godt have at han skal være min kæreste, for jeg kan godt lide ham. Men fordi at jeg er som jeg er, og ingen kan og vil elske mig, så går de. De går når jeg har allermest brug for dem. Især ham, lige nu. Jeg kan ikke sove om natten, jeg mangler at ligge i hans arme, for det hjalp. Det hele handler om at være tryg, og det var jeg. Men nu er det ikke sikkert mere. Det er det aldrig. Det vil det aldrig blive. For jeg såre folk, jeg får dem til at gå. Jeg er nemlig giftig, og derfor vil ingen have mig.

We're just ordinary people.

Boy I'm in love with you
This ain't the honeymoon
Past the infatuation phase
Right in the thick of love
At times we get sick of love
It seems like we argue everyday

I know i misbehaved
And you made your mistakes
And we both still got room left to grow
And though love sometimes hurts
I still put you first
And we'll make this thing work
But I think we should take it slow

We're just ordinary people
We don't know which way to go
Cuz we're ordinary people
Maybe we should take it slow
This time we'll take it slow
This time we'll take it slow

This ain't a movie no
No fairy tale conclusion ya'll
It gets more confusing everyday
Sometimes it's heaven sent
Then we head back to hell again
We kiss and we make up on the way

I hang up you call
We rise and we fall
And we feel like just walking away
As our love advances
We take second chances
Though it's not a fantasy
I Still want you to stay

We're just ordinary people
We don't know which way to go
Cuz we're ordinary people
Maybe we should take it slow
This time we'll take it slow
This time we'll take it slow

Take it slow
Maybe we'll live and learn
Maybe we'll crash and burn
Maybe you'll stay, maybe you'll leave,
maybe you'll return
Maybe another fight
Maybe we won't survive
But maybe we'll grow
We never know baby you and I

We're just ordinary people
We don't know which way to go
Cuz we're ordinary people
Maybe we should take it slow
We're just ordinary people
We don't know which way to go
Cuz we're ordinary people
Maybe we should take it slow
This time we'll take it slow
This time we'll take it slow

Favorit citat.

Am I crazy?

- no, you're not crazy. You're entirely bonkers. But I'll tell you a secret, all the best people are.

Alle fortjener en chance til.

Jeg er bare for god til at give folk mere end en chance, i håb om at det bliver bedre en dag. Mine mørke øjne kigger altid tilgivende, uskyldigt og samtidig undskyldende på ham. Jeg ved at jeg ikke får flere chancer, og derfor må jeg prøve at gøre det bedre. Jeg har prøvet at hænge fast i det, for at få en chance til. For at få ligeså mange chancer som han har fået, måske har jeg fået en del, uden selv at have set det. En del ting er gået forbi min næse, i perioder hvor jeg har været nede. I perioder hvor jeg ingen fokus har haft, for derefter at kæmpe mig op, ved at fokusere på mig selv, for så igen at banke mig selv tilbage ved igen at fokusere på alle andres behov. Jeg føler at flere burde give mig en chance, for alle burde have en til. Hvis folk beder om en chance til, gør de det nok i håb om at de kan gøre det bedre. Og en dag, så gør de det godt nok. Hvis bare de får muligheden, og det skal vi alle sammen være med til at give hinanden, for ellers har vi ingen fremtid.

Du skal værdsætte folk, som ikke kan værdsætte sig selv, for det er dem der har brug for det. Så giv dem da en chance til, for det kan være at det er dem som skal give dig en næste gang.

To love, or not to love. To be, or not to be.

Jeg føler for noget jeg ikke kan få, har noget som jeg ikke føler for, men hvis jeg siger fra til det, vil jeg miste den bedste veninde jeg nogensinde har haft. Jeg vil allerhelst lære at sige fra, og leve med konsekvenserne. Men det kan jeg ikke, og lige hende, vil jeg ikke miste. Hun er den eneste som kommer rendende på de mærkeligste tidspunkter af døgnet, jeg kan græde og grine med hende. Det kan jeg også med den dreng, mand jeg elsker. Det lyder forfærdeligt i mine øre, 16 år gammel og kan stadig føle så meget for en ja, mand. Jeg er sammen med en jeg ikke elsker, som lyver over for mig, og som jeg meget sjældent kan regne med. Selvom jeg droppede det, ville jeg stadig ikke få ham jeg elsker, jeg ville muligvis få en bedre smag i munden, men være ked af at jeg havde mistet min bedste veninde, som jeg har kendt altid.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set min smukke lillesøster være så glad, som da hun så min eks igår. Det var fantastisk, og gav mig en ro.

Han kan snakke med mig, og give mig en respons på det jeg siger. Og hver gang vi skilles, græder jeg, for hvad hvis jeg ikke ser ham igen? Det sidste han sagde til mig igår før han gik, var "husk nu at tænk på dig selv" og for første gang i lang tid følte jeg mig værdsat. Det var en fantastisk følelse.

I've tasted it, and now I know what love is. - and that's beautiful.

"en helt anden forståelse for tingene"

Jeg snakkede med en gammel ven, en faktisk gammel kæreste forleden. Han spurgte mig om jeg elskede min nye kæreste, jeg svarede nej. For det at elske er noget på et niveau som er svært at forstå. Han spurgte hvad det var, og jeg svarede at det var trygheden. Så i hans verden har jeg ikke en kæreste, men en tryghed.

Han spurgte også om jeg nogensinde ville få et forhold svarende til det vi havde. Der svarede jeg også nej. Det var kærlighed, som ingen vil forstå. Han var enig, og mente at vi begge havde en helt anden forståelse for tingene. Og at det var det der gjorde vores forhold til det det var.

Jeg er glad og tilfreds med min tryghed. For han er fantastisk. Og giver mig alt jeg har brug for, og mere til.