Undskyld.

Jeg vil næsten ikke ligge mig til at sove. En af de sidste nætter her. En af de sidste nætter med dig. Gud, hvor jeg elsker dig. Undskyld det tog mig så lang tid at se hvor fantastisk du er.

Tak fordi du altid er med mig.
Tak fordi du har brugt aftener med mig og mit skildpadde-ben.
Tak fordi du elsker mig.
Tak fordi du er dig.

Elskede hest.

Jeg er ked af at jeg forrådt dig.
Jeg lovede at ingen skulle komme efter dig, og det løfte er jeg ked af at jeg ikke har holdt. Det har ikke føltes rigtig. For der er kun en rigtig for mig, og det er dig min lillepige!

Ingen skal erstatte dig, og jeg vil ikke prøve igen. Undskyld.

Du gjorde livet til en leg.

Jeg elsker dig for evigt, min første, min sidste, mit alting.

Sov godt! Vi ses en dag.

Lillepigen ♥

Jeg havde en drøm forleden nat, det var bare dig og mig. Så vågnede jeg, men lukkede straks øjnene igen, i håb om at få et sidste glimt af dig. Men du var væk. Jeg har lyst til at sove resten af tiden væk, i håb om et øjeblik med dig. Du var der altid for mig.

- my first, my last, my everything.

Hjælp.

Hjælp mig nu. Sig hvad jeg skal gøre. Sig noget.. Et eller andet. Hjælp mig!

Min egen.

Nogen gange må de mennesker, som har været stærke alt for lange, bukke under for presset.
Fortæl mig noget min egen, sig hvad jeg skal gøre, for jeg kan ikke blive ved at prøve at være så perfekt, hvis det alligevel ikke er godt nok for dig.

Angst.

Jeg tror virkelig ikke at jeg kan gøre det her mere... Det kan ikke være rigtigt at jeg konstant skal være bange. Det værste er at jeg er bange for mig selv. Jeg er bange for at jeg ikke er god nok til ham. Han kan få hvem end han nu vil have, for han er så fantastisk et menneske, og jeg kan ikke overbevise mig selv om at jeg er god nok til ham. Det er forfærdeligt. At være 17 år, og elske et menneske så meget.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, er der ikke nogen der kan hjælpe mig?

Min bedste ven.

Min bedste ven er blevet dræbt i et trafikuheld. Hun løb, og bilen ramte.
Hun forsvandt, lige for næsen af mig, jeg som elsker hende, og aldrig vil kunne erstatte hende. Det vil intet, ikke engang penge, ikke en ny ven. Intet. Hun var en ener, og alt for mig.

Min lillepige, min hest, min kærlighed, min ven, min bedste ven.

Jeg kan stadig ikke tro at hun er væk. Hun må ikke være væk. Det er en stor del af mig, der forsvandt med hende, mandag d. 24. oktober 2011, klokken 6.27. 6.45 fik jeg et opkald, som ændrede mit liv. Tror jeg. For jeg kan stadig ikke tro på, at hun er væk. Jeg vil ikke tro på det. Jeg kan ikke forstå det, jeg vil ikke forstå det. For hun er alt.
Alt for mig. Alt i min verden.
Men det er forsvundet. For det fortæller nyhederne og aviserne. Jeg prøver at lade hende leve videre i mit hjerte.
Men en ny hest, vil aldrig erstatte hende. For sådan en ven finder man ikke.

Jeg elsker dig, Lillepigen. Du er alt for mig, min elskede.

My first, my last, my everything.