Maybe I didn't hurt you.

Han kom tilbage, til trods for at jeg er giftig. Han kan stadig dårlig svare på min sms'er, men det må også være svært, når man er så sej som ham. Men jeg er jo også bare en pige, hvorfor skulle jeg pludselig have følelser? Jeg er jo ikke et menneske, eller noget som bare minder om det. Jeg er dømt til at være her, og jeg vælger at være til, ikke til stede. Men bare være der hvor jeg er tryg, og det er jeg lige her, på mit værelse, alene. Hvor jeg igennem min computer bestemmer hvem der er en del af mit liv, og hvem der ikke. Hvilke dage de er det, og hvilke de ikke er. Det bliver først svært når de kommer tæt på, tæt på hvem jeg er. Som menneske og som monster. Som syg og rask. Som sød og sur. Men pludselig kommer de for tæt på, hvilket jeg ikke ønsker at de skal. Så skubber jeg dem væk, for hvem kan overhovedet holde af mig?

Jeg har tabt det hele på gulvet, igen.