Jeg føler for noget jeg ikke kan få, har noget som jeg ikke føler for, men hvis jeg siger fra til det, vil jeg miste den bedste veninde jeg nogensinde har haft. Jeg vil allerhelst lære at sige fra, og leve med konsekvenserne. Men det kan jeg ikke, og lige hende, vil jeg ikke miste. Hun er den eneste som kommer rendende på de mærkeligste tidspunkter af døgnet, jeg kan græde og grine med hende. Det kan jeg også med den dreng, mand jeg elsker. Det lyder forfærdeligt i mine øre, 16 år gammel og kan stadig føle så meget for en ja, mand. Jeg er sammen med en jeg ikke elsker, som lyver over for mig, og som jeg meget sjældent kan regne med. Selvom jeg droppede det, ville jeg stadig ikke få ham jeg elsker, jeg ville muligvis få en bedre smag i munden, men være ked af at jeg havde mistet min bedste veninde, som jeg har kendt altid.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set min smukke lillesøster være så glad, som da hun så min eks igår. Det var fantastisk, og gav mig en ro.
Han kan snakke med mig, og give mig en respons på det jeg siger. Og hver gang vi skilles, græder jeg, for hvad hvis jeg ikke ser ham igen? Det sidste han sagde til mig igår før han gik, var "husk nu at tænk på dig selv" og for første gang i lang tid følte jeg mig værdsat. Det var en fantastisk følelse.
I've tasted it, and now I know what love is. - and that's beautiful.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar