Der er så meget.

Egentlig har jeg det fint, og så alligevel ikke. Alle tror at jeg har det fint, fordi at jeg er begyndt at få snakket om tingene. Fordi at jeg er begyndt på medicin, fordi at jeg er droppet ud. Men der er så meget de ikke ved. Der er så meget jeg ikke kan sige, til nogen som helst. Ikke engang min psykiater. Hun skal ikke engang tage tingene til sig, hun får penge for at lytte til det jeg siger. Men stadig er der så meget jeg ikke kan sætte ord på, så meget som stadig er i boblen sammen med mig. Inde i boblen, hvor jeg stadig er. Jeg tør ikke komme ud, jeg tør ikke se Lucifer og virkeligheden i øjnene. Jeg er stadig ikke perfekt, jeg er stadig ikke god nok, Lucifer griner stadig. Jeg er ikke elsket, for ingen kan elske et monster.

Jeg kan ikke føle, jeg tror at jeg er bange for at mærke andet en smerte. For hvis jeg mærker det gode, kommer det dårlige til at gøre endnu mere ondt.

Selvom at jeg har ham der den søde, som holder om mig når jeg ikke kan sove, og når jeg er bange, så tør jeg ikke stole på at han holder af mig. Han er det eneste menneske som nogensinde har behandlet mig ordentligt, uden at træde på min følelser. Ligemeget hvor meget jeg har trampet på ham og hans følelser, så har han altid stået klar til at tage imod mig og mit dårlige humør. Han får mig til at smile, jeg er bange for at gå fra ham, for ligeså snart jeg ikke kan mærke ham, så kommer smerten, og gør endnu mere ondt end før. Derfor føler jeg at jeg har behov for at være sammen med ham hele tiden, hvilket er trættende for ham. Jeg er blevet så afhængig af ham. Jeg hader at være afhængig af mennesker. For jeg føler mig som en belastning.

Det gør ondt at føle, og mærke efter hvad jeg selv har brug for, for det er ikke noget jeg er vant til. Jeg er glad for at jeg kan føle igen, men jeg hader at det skal gøre ondt, ligeså snart jeg går fra ham. Han får mig til at føle mig speciel, særlig og okay. Men det er selvfølgelig også bare at udsætte det dårlige, men det har været en afbelastning for mig, at udsætte det hele en måneds tid. Jeg skal kæmpe for det.

Jeg vil slutte nu, for ham den søde er her.