"Don't say you know me, when I don't even know myself."

Jeg ved ikke hvad jeg er på vej hen imod. Jeg ved ikke hvad jeg er på vej væk fra. Jeg ved kun, at jeg har mig selv, og ingen andre. At jeg skal væk, fra alt det jeg er vant til. At jeg skal se verden et nyt sted fra, og at verden ikke skal kunne se mig. Jeg vil væk. Helt væk. Jeg vil ikke være her, for jeg kan kun såre folk. Jeg vil ikke have at folk skal bekymre sig om mig, jeg vil ikke have at de skal påstå at de kender mig, når jeg ikke engang kender mig selv. Jeg vil ikke have at de skal sige at jeg er perfekt, for det er jeg ikke. Jeg er langt fra den de regner med. Pludselig er jeg væk, og de vil ikke vide hvornår. Når de mindst venter det, så flyver jeg ud, og ser verden udefra. Tager det hele på afstand, og ser det som et abstrakt kunstværk. Ser en masse ting, som ikke hænger sammen. For det er verden. En masse brikker, fra millioner af forskellige puslespil. Ingen af dem hænger sammen. Man er heldig hvis man finder to, som kan klemmes ned i hinanden.

Snart får I mit farvel. For jeg kan ikke mere.